Folk&Sikkerhed


CYBERSIKKERHED 

Blandede Bolcher scenen kl. 9.30 - 10.30

Da en gruppe forskere i 1966 iværksatte projektet ARPAnet, det første computernetværk, hvor forskellige computere kunne tale med hinanden på tværs af telefonkabler, havde de ikke den fjerneste ide om, hvad de var i gang med at skabe. Det blev hen over tid til det Internet som vi kender i dag. 

Internettet er i dag fundament for mange digitale tjenester som vi tager for givet i dagligdagen. Fra Streaming, Gaming, Kontakt med det offentlige og vores bank- og sikringsforbindelser, Facebook, E-mail, Instant Messanging til internet koblede dørklokker, badevægte og køleskabe, ja sågar som medie for at kontrollere at vi har EL og vand.  

Som ung på nettet er der et uendeligt antal muligheder for at udforske og dygtiggøre sig, men der lurer også farer, som kan bringe det digitale liv og gode oplevelse i fare.  

Denne præsentation tager afsæt i god skik, hygiejne og forståelse for vigtigheden af god IT-sikkerhedsforståelse. Der vil bl.a. blive stillet skarpt på hackere, sårbarheder og computervirus samt værktøjer der anvendes af hackere. Målet er at skabe forståelse for hvordan man undgår at falde i de typiske fælder og hvordan man i den sammenhæng bedst beskytter sig selv, familie og venner.

BIO:

Peter Kruse er medstifter af Danmarks førende privatejede IT-sikkerhedsvirksomhed, CSIS. Selskabet blev grundlagt i 2003 og beskæftiger mere end 100 mennesker fordelt på mere end 20 forskellige nationaliteter. Udover CSIS er Peter Kruse også medejer af Heimdal Security der leverer en sikkerhedsløsning til private PC brugere.

 

Siden 2001 har Peter arbejdet professionelt med IT-sikkerhed hos bl.a. Telia og TDC og som virusanalytiker i antivirus firmaet Norman. Han analyserede den første computervirus da han var 15 år gammel. 

 

Han er, som den eneste dansker, optaget i den velrespekterede CARO (Computer Antivirus Research Organisation), og derudover teknisk rådgiver til både Interpol og Europol samt i mere end 10 år medlem af Dansk Industri’s udvalg for IT-sikkerhed.  

 

Peter er den mest citerede it-sikkerhedsekspert i Danmark og er blandt de mest synlige i Europa.