Ungefolkemøde Møn og Folkemøde Møn

25. og 26. august 2017


Folkemøde Møn udvider!

 

Fra den spæde start i 2014 har Folkemøde Møn langsomt vokset sig stor og stærk, og når vi afholder det 4. Folkemøde Møn i 2017 er der kommet en ”lille ny” til – UngeFolkemøde Møn som afholdes fredag d 25. August 2017 kl. 8-15. Dagen efter - lørdag d 26. August løber Folkemøde Møn så af stablen fra 10-18.

Vi skaber rammen for et par hyggelige dage med dialog, debat og fællesskab i centrum – hvor formålet er at få engagement og deltagelse op på et plan hvor der er plads til alle, uanset politisk overbevisning, uddannelsesniveau, køn, race eller alder.

Gennem det folkelige møde og den åbne debat håber vi at kunne bringe folk sammen om alt det de har til fælles, samt gøre dem klogere på det de ikke ved så meget om. Det skal være fornøjeligt og inspirerende at engagere sig samfundsdebatten, for at sætte præg på udviklingen der hvor man bor og lever sit liv.

Rent praktisk foregår Folkemøde Møn på Fanefjord Skole i Askeby på Møn. Sidste år deltog 50 forskellige organisationer, foreninger og institutioner med en stand, hvor de informerede, delte materiale ud og kom i kontakt med de ca. 6000 besøgende.

Politikere fra både Folketinget og Kommunalbestyrelser på Sjælland deltog i diverse debatpaneler sammen med meningsdannere fra hele Danmark.

Der var 34 debatter på 8 scener. Mulighed for at købe alskens mad og drikke fra lokale udbydere. Rundhåndede sponsorbidrag fra lokale erhverv samt støtte fra Vordingborg Kommune.

Bag planlægningen af Folkemøde Møn står en bestyrelse på 10 medlemmer, samt en lønnet projektleder og en gruppe dedikerede frivillige.

Ungescenen trak sidste år rigtig mange tilhørere til de planlagte debatter, som var kommet i stand i samarbejde med en gruppe unge fra de politiske ungdomspartier, Gymnasiets Elevråd samt studerende på vores ungdomsuddannelser.

Bestyrelsen har derfor besluttet at afholde et decideret UngeFolkemøde Møn – om fredagen i skoletiden